Om Fotografen

Carsten Holmboe Borregaard (signatur CHB), født 1968, er autodidakt fotograf. Fotograferingen har taget fart gennem de seneste år med den første større solo-udstilling i 2014.

 

Naturens design og storbyens jungle

Med stor fascination af linjer og lys, forfald og finurligheder udvælger Carsten Holmboe Borregaard sine motiver overalt, hvor han færdes i naturen såvel som i storbyen. Refleksioner og spejlinger er et gennemgående tema i flere billeder. En anden, yndet vinkel er at fremhæve det skønne i det uperfekte. Tanken er at invitere beskueren til refleksion.

 

Det rene skud

Et billede skal i Carsten Holmboe Borregaards øjne formes i optagelsen. Uanset om det handler om at fremkalde et væsen fra et stykke træ eller indfange flere dimensioner i en spejling, gælder det om at være opmærksom i nuet, at få øje på motiverne i øjeblikket, stoppe op og skyde løs. Som udgangspunkt efterbearbejdes billederne ikke bortset fra mindre beskæringer eller skift fra farve til sort/hvid.